Svært ved at holde sengetiderne? Her er guiden til at hjælpe dit barn med at falde i søvn

Svært ved at holde sengetiderne? Her er guiden til at hjælpe dit barn med at falde i søvn

Oplever du også de daglige kampe, der tages lige før sengetid? Måske har dit barn for meget energi, og er pludselig lysvågen så snart sengetiden nærmer sig. Ikke alle børn har lige let ved at falde i søvn, hvilket er fuldstændig naturligt og almindeligt. Der findes dog en række gode råd og idéer, der ofte kan være med til at gøre en forskel til det bedre, når det gælder om at få de små til at falde til ro. Du kan for eksempel klikke på denne guide til at hjælpe dit barn med at falde i søvn, og få gode råd til at tilpasse netop jeres aftenrutine, så processen med putning og søvn ikke længere behøver være lige så omfattende.

Børns behov for søvn

Vi har alle behov for den rette mængde søvn om natten, og børn er bestemt ingen undtagelse fra denne regel. Selvom det kan være svært helt at vide, om ens barn får nok søvn, findes der dog nogle tommelfingerregler, der kan hjælpe med at give et peg i den rigtige retning. For eksempel har det gennemsnitlige toårige barn et søvnbehov på 13 timer i døgnet, mens et femårigt barn gerne skal have 11 timer hver nat. Der vil dog altid være variationer, og det vigtigste er at finde ud af, hvad der fungerer for præcis dit barn.

Men hvorfor er søvn så vigtigt?

Søvn er særligt vigtigt for børn, fordi det er her meget af deres udvikling sker. Børn vokser bogstaveligt talt mens de sover, da det er på dette tidspunkt, at væksthormoner udskilles. Desuden bearbejdes alle de nye indtryk og den læring, der utvivlsomt er en stor del af barnets dagligdag. Med en god søvn lagrer de nye oplevelser sig altså, og dit barn bliver klogere og bedre rustet til igen at tage ud i verden og opdage ny viden og nye eventyr. Andre gode processer, der sker i sovende tilstand, inkluderer for eksempel opbygningen af immunforsvaret, hvorfor et veludhvilet barn bedre bekæmper infektioner.