Termografi afslører om din isolering er i orden

Termografi afslører om din isolering er i orden

Du kender det sikkert godt. På forskellige steder i huset føles det koldere end andre steder. Hvis du vil have syn for sagen, om isoleringen er i orden, så er termografi et godt redskab.

Termografi – hvad er det?

Termografi kan næsten sammenlignes med røntgensyn. I stedet for at se igennem huset, så vil entermografi af huset afsløre hvor varmen siver ud. Billedet vises med farver som tydeligt indikerer hvor der er koldt og hvor der er varmt. Du vil hurtigt kunne se om du har et i dine antagelser eller ej. Det er klart den nemmeste måde at afsløre eventuelle kuldebroer på, steder med mangelfuld isolering eller eventuelle utætheder i boligen. Det kræver dog en god portion erfaring, at afkode et termografisk billede. Det vil derfor være spild af penge, at leje et termografikamera.

Hvordan fungerer et termografikamera?

Kameraet er et infrarødt kamera, som er temperaturfølsomt. Billederne viser hvor på huset der er koldest og varmest ved hjælp af forskellige farver. Grøn eller blå farve er der hvor der er koldest og rød eller gul viser hvor der er varmest. Billederne er meget detaljerede, og kan altså identificere utætheder, steder med varmetab eller varmespild.

Billederne, også kaldet termogrammer, vil altså kunne afsløre selv mindre detaljer som har betydning for din boligs tæthed. I sidste ende er det disse ting der afgør om du har højt varmetab eller varmespild. Eftersom at disse ting ikke kan identificeres med det blotte øje, så er en termografisk undersøgelse det første skridt mod at vurdere om der skal efterisoleres.

Brug fagfolk til termografering

Mange virksomheder tilbyder termografiske undersøgelser. De kan nemt findes ved en søgning på nettet. Det er altid en fordel, at lade en fagmand stå for opgaven, da de typisk har stor erfaring med at udpege problematiske områder.